SE ENDVIDERE VORES VELKOMSTVEJLEDNING NEDERST PÅ FORSIDEN
Læreplan
Vores læringssyn
Vuggestuens læreplan er formuleret til børn i aldersgruppen 0 – 2 år indenfor normalområdet.
Vi mener, at vuggestuebørn er i en bestandig lærings- og udviklingsproces. De er til stede i verden med deres sanser, bevidsthed og krop og gennem aktiv udforskning erfarer de denne verden. Altså ser vi ikke barnet som objekt for læring, men derimod aktiv i sin egen læring. Den pædagogiske opgave består i at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læringsprocesser.
Sociale og Personlige kompetencer
Mål:
At børnene lærer at begå sig i et større socialt fællesskab og derigennem får erfaring med at skabe og indgå i relationer med andre.
At der skabes plads til alle og hvor alle har en værdi uanset om de er dreng eller pige, store eller små, højtråbende eller stille.
At give børnene mulighed for at udfolde sig og afprøve deres potentialer.
At styrke børnenes selvværd og selvforståelse.
At få forståelse for egne og andres følelser og udvikle empati.
Hvordan:
Vi bruger vores forskellige stuer som base for barnets første oplevelse af at tilhøre og indgå i et fællesskab. Her er hængt fotos af alle stuens børn op og de fleste af dagens aktiviteter foregår i denne gruppe Det er vigtigt at der er etableret en ”sikker havn” før resten af vuggestuen kan udforskes.
Vi arbejder med ”åbne døre”, så stuerne fungerer som åbne for andre børn end stuens. Dermed udvider vi fællesarealet, til at omfatte gangen, som vi kalder ”den moderne barndommens gade”. Her kan børnene udforske verden uden direkte voksen indblanding, men samtidig med mulighed for at få hjælp, hvis der opstår behov for det. Her kan de også møde andre børn, der ligeledes er ude at se sig omkring.
Legen er barnets måde at lære og erkende virkeligheden på. Gennem legen får barnet bearbejdet de ting, det oplever i sin hverdag og bliver hermed bedre i stand til at håndtere forskellige situationer.
For at få afvekslende udfoldelsesmuligheder kræver det af og til, at de voksne ikke blander sig i børnenes indbyrdes leg eller konflikter. Det er vores erfaring, at børnene ofte selv er i stand til at finde ud af det med hinanden og på den måde lærer de hinandens grænser at kende. Det bliver måske ikke efter de voksnes mening den mest retfærdige løsning, der kommer ud af det, men det bliver ofte en løsning, som barnet kan leve med. Skulle legen eller konflikten gå for vidt, er det vores erfaring, at børnene henter ”voksenhjælp”, der så kan gribe ind i legen/konflikten og hjælpe parterne med at løse den. Selvfølgelig er vi der med et vågent øje til at gribe ind, hvis situationen kræver det. Vi vil altid forsøge at hjælpe begge parter med at komme ud af konflikten med værdigheden i behold og bedre rustet til fremtidige konflikter.
Vi prioriterer fællesskabet højt og gør meget for at lære børnene at være opmærksomme på hinanden, og opmuntrer dem til at hjælpe og støtte hinanden. Vi ved, at børnene lærer meget af hinanden, og vi skal give dem mulighed for at opbygge gode relationer. Det kræver, at vi voksne er opmærksomme og nærværende og har en god omgangsform, som indebærer lydhørhed, tillid og gensidig respekt.
For at blive set og anerkendt som en del af en gruppe gør vi meget ud af at huske at få sagt goddag og farvel til det enkelte barn. Det er en vigtig signalværdi i forhold til at tilhøre et fællesskab, og kunne danne venskabsrelationer. Derfor taler vi også om, hvem der evt. mangler, når vi har vores morgensamling.
Vi gør meget for at styrke børnenes selvhjulpenhed. Vi inddrager dem så vidt muligt i dagligdagens gøremål; Vi giver dem små opgaver, de selv kan løse og stiller krav, der er alderssvarende. Eksempelvis lærer de selv tage tøj af og på, smide hagesmækken i vasketøjskurven og kravle op og ned af stole. Dette gør vi for at barnet får en følelse af at kunne noget selv og dermed forhøje dets selvværd.
Vi planlægger aktiviteter i aldersopdelte grupper så vi mere målrettet kan imødekomme de forskellige udviklingstrin der forekommer i vuggestuen.
Krop og bevægelse
Mål:
At tilstræbe en indretning af institutionen, så børnenes motoriske udvikling(fin- og grovmotorik) stimuleres.
At institutionens fysiske rammer skal indbyde både til fysisk aktivitet og stille lege.
Små børn erkender og erfarer verden gennem deres krop og derfor har de brug for forskellige udfoldelsesmuligheder.
At give børnene mulighed for at opleve glæde ved udviklingen af deres motoriske sans og samtidig udvikle forståelsen for deres egen krop og dens funktioner.
Hvordan:
Vi har indrettet stuerne med puder, madrasser, hængekøje, ribber så der kan hoppes, kravles og klatres. På gangen er der mulighed for at løbe, øve sig i at gå, spille bold og cykle. For de mere stille aktiviteter har vi sofaer, og høje borde til stille lege, såsom puslespil, ”dutter”, tegne/male mv.
I vinterhalvåret har de større børn rytmik en gang om ugen. Rytmikken består af sanglege, motoriske øvelser, koncentrations-, koordinations- og rytmeøvelser. Mange af aktiviteterne foregår til sang eller musik.
Til daglig opfordrer og træner vi børnene i selv at kravle op og ned af stole og sofaer, og til selv at tage tøj af og på. På den måde udfordres børnene og får en forståelse for deres egen kunnen og for hvad de endnu ikke kan mestre.
For at udvikle børnenes kropsbevidsthed, giver vi os god tid, når vi skifter børnene inden de skal sove bl. a. ved at tale med dem om de forskellige kropsdele; ”Hvor er din hånd”. Derudover opfordres de til at tisse på de små toiletter og kigger på sig selv i det store spejl.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Mål:
At være aktive og engagerede kulturformidlere og rollemodeller, så vi skærper børnenes opmærksomhed på de kulturelle udtryksformer og værdier.
At lægge vægt på kulturbærende og udviklende aktiviteter såsom dagens måltider og fællessang.
At skabe et inspirerende miljø, der kan bidrage til deres kreative og skabende aktiviteter.
At afholde vuggestuens traditioner, såsom juletræsfest, fastelavn, fødselsdage mv.
Hvordan:
Vi bruger byens tilbud i vid udstrækning og når muligheden byder sig. F.eks. går vi til børnejazzfestival i Kgs. Have om sommeren, ser forestillinger på ”Det lille teater” og går på opdagelse i Rundetårn.
Vi forsøger at skærpe børnenes opmærksom på byens arkitektur og ’går på opdagelse’ i de gamle huses forskellige udsmykning. Vi besøger Christiansborg ridebane og den gamle fine hestestald, vi ser på soldaterne ved Amalienborg, går ned til Nyhavn for at se på skibe eller bruger skøjtebanen som er på Kgs. Nytorv om vinteren. Børnene får en oplevelse af at bo og færdes i byen. De trænes i trafiksikkerhed, når vi går tur, og vi har god tid til at stoppe op foran et vindue, et springvand, en gravko eller dronningens hestevogne.
Hjemme i institutionen forsøger vi at give børnene et bredt udvalg af aktiviteter. Vi læser ofte bøger, hører musik, tegner, maler og klipper og klistrer. Vi tager ofte udgangspunkt i og understøtter børnenes spontane initiativer, såsom at lege med modellervoks, læse yndlingsbogen, høre favorit cd’en og synge vuggestuens hits.
Vi har en fast tradition om fredagen, hvor hele institutionen samles på en af stuerne i rundkreds på madrassen og synger sange i fællesskab.
Vuggestuen har nogle traditioner, som vi følger hvert år, da vi mener det er med til at skabe kontinuitet i vuggestuens liv og præsenterer børnene for en del af institutionens kulturarv (jul, påske, fastelavn).
Ved måltiderne prioriterer vi en hyggelig og rar stemning og ser disse som et af dagens vigtigste samlingspunkter.
Vi respekterer, når børnene ikke vil spise mad, de ikke kan lide, men prøver at motivere til at smage, når vi får noget nyt.
Børnene lærer at øse deres egen mad op. De største børn prøver at smøre deres rugbrødsmadder selv.
Når børnene er færdige med at spise, skal de lære at vente lidt på hinanden. Vi sidder og snakker, til næsten alle er færdige. Vi opfordrer dem til at hjælpe med oprydningen.
Natur og naturfænomener
Mål:
At gå ud hver dag med mindre at en indendørsaktivitet er planlagt.
At tilføre børnene de sanseoplevelser, der er forbundet med at være udenfor i naturen.
At børnene oplever det udendørs rum og lærer by-naturen at kende
At opleve vejret på de forskellige årstider.
At tage på længere ture med bus og tog ud af byen og få andre naturoplevelser sammen.
Hvordan:
Vi benytter de omkringliggende grønne områder/legepladser: f.eks. Kongens Have, Hauser Plads, Nikolaj Plads, Skt. Annæ Plads, Gl. Vagt legeplads, Østre Anlæg, Botanisk Have, og Ørstedsparken.
Der er mulighed for at kunne fordybe sig i længere tid over en lille snegl, man finder i Kgs. Have, til at løbe og spille bold på den store græsplæne eller at gå på eventyr ”på bjerget” i Botanisk have.
I den ofte benyttede Kgs. Have er der rig lejlighed til at studere årstidernes skiften. Om foråret ser vi på de smukke blomster og de grønne blade på træerne. Om sommeren kan vi gå med bare tæer på græsset. Om efteråret samler vi kastanjer og boltrer os i de visne blade. Om vinteren nyder vi, når der kommer sne på kælkebakken.
Ind imellem tager vi på længere udflugter med madpakker, som giver os mulighed for at opleve nye omgivelser sammen. Disse ture går sædvanligvis til Zoologisk Have, hvor vi lærer verdens dyr at kende, til Dyrehaven, hvor vi oplever den store skov og dyrene der bor der, og Bellevue strand, hvor vi får ”det kolde gys” og leger i det varme sand.
Sprog
Mål:
At støtte børnene i at udvikle deres sprog både det verbale og nonverbale
At lære børnene at anvende sproget. Både til at forstå begreber og til at formidle overfor omverdenen: hvem er jeg?
At støtte børnene i at bruge sproget til at skabe kontakt til andre børn og voksne.
At opfordre børnene til at udtrykke deres tanker og oplevelser, så de bliver i stand til at indgå i dialog med andre.
At lave målrettede sprogstimulerende aktiviteter i små grupper for børn vi vurderer vil profitere af disse.
Hvordan:
I dagligdagen sætter vi ord og begreber på børnenes handlinger og oplevelser. Eksempelvis:” ja, jeg kan se, at du lægger dynen på babydukken, for nu skal hun sove”
Ved måltiderne snakker vi om maden vi spiser, hvad vi har lavet i weekenden eller om det er far eller mor, der henter i dag. Ofte sker det når børnene sidder rundt om bordet og har øjenkontakt at én sætter et grin/råb/vild lyd i gang, og snart sidder alle og deltager på hver deres måde.
Fællessang ved morgensamlingen er en vigtig del af vuggestuen sociale liv. Hos os lærer børnene mange sange. De fleste af dem har tilhørende fagter, så kan man ikke synge ordene, kan man i hvert fald udføre bevægelsen.
Vi læser bøger sammen, både for at skabe mere rolige stunder, men også fordi vi mener, at bøger/oplæsning udvikler børnenes begrebsverden og fantasi.
Børnenes eksperimenteren med sproget understøttes ved hjælp af rim og remser og ved at vi voksne leger med tonefald og ansigtsudtryk. Vi bruger stemmen og vores kropssprog til at vise hvornår noget er for sjov eller alvorligt ment.
Vi støtter børnene i at bruge sproget overfor hinanden f.eks. ”Vil du lege med mig” eller i konfliktsituationer ved at sige: ” Det vil jeg ikke have” i stedet for at slå.
Vi arrangerer sprogstimulerende aktiviteter som foregår i vuggestuen for en mindre gruppe børn. Her trænes mundens muskulatur så udtale forbedres, her udvides ordforrådet, her synges og bruges rim og remser etc.
Børn med særlige behov og vanskeligheder
I det omfang vi modtager børn med særlige behov og vanskeligheder, vil vores børne- og læringssyn være uændret. Vi vil så vidt muligt inkludere dem i dagligdagens aktiviteter på lige fod med de andre, men med hensyntagen til deres udvidede behov for støtte og omsorg. Hvis stuens pædagoger bliver bekymrede for barnets trivsel eller udvikling, aftaler stuepædagogerne et møde med barnets forældre, hvor pædagogerne forklarer deres bekymring med eksempler fra hverdagen. Forældrene har så mulighed for at kommentere pædagogernes bekymringer og desuden udtrykke deres ønsker og behov for det videre samarbejde om barnet. Hvis forældrene giver samtykke kontaktes derefter den pædagogiske konsulent, sundhedsplejersken eller PPR i lokalcentret Indre by. Ved denne samtale aftales en handleplan for barnets videre forløb i vuggestuen.
Metoder til dokumentation og evaluering
Dokumentation til forældre
- fotoplancher ophængt på væggene i både voksen og børnehøjde
- Logbøger til beskrivelse af dagens aktiviteter
- ’Barnets bog’. Afskedsbog med billeder fra barnets vuggestueliv
Vi formidler dagligdagens aktiviteter på diverse fotoplancher ophængt institutionen. Forældrene har glæde af at se, hvad der foregår i børnenes institutionsliv, og børnene har kunnet se sig selv og deres venner. Derudover bruges fotoplancherne til at dokumentere den læring, der foregår i dagligdagen som vi har beskrevet under de seks læreplanstemaer.
Personalets skriftlige dokumentation som også anvendes til intern evaluering(valgfrit hvilken metode der anvendes):
1. Iagttagelse og fortælling
- hver medarbejder har en personlig bog til at nedskrive fortællinger om og observationer af børnene
- faste ugentlige stuemøder hvor vi diskuterer handleplaner ud fra de iagttagelser vi har gjort os
Ved at nedskrive iagttagelser/observationer af børnenes relationer og samspil skal vi skærpe vores opmærksomhed på at se de læreprocesser, der foregår.
Vi skal træne os i at se ting i børnehøjde, og om det enkelte barn udvikles og trives i overensstemmelse med vores mål.
2. En historie som supplement til fotodokumentationen
Fotoplancherne kan suppleres med en længere tekst, hvor der mere udførligt beskrives hvilke læreplanstemaer, der arbejdes med. Her er målgruppen forældrene.
3. En grundig skriftlig projektbeskrivelse
Ved større projekter kan man skrive en grundig projektbeskrivelse så vi bedre kan evaluere det færdige projekt.
Evaluering
- pædagogiske diskussioner på personalemøder og stuemøder hvor vi analyserer og vurderer vores arbejde med børnene ud fra de før nævnte metoder
- personalets uddannelsesdage bruges til løbende udvikling og justering af den pædagogiske praksis
Evaluering ser vi som både et eksternt og et internt redskab.
Vi skal synliggøre arbejdet med læreplanerne overfor forældre og forvaltning og samtidig vurdere og udvikle vores pædagogiske praksis.
